Rød Ale

Tilbage
Tryk på billedet for at gå tilbage. Aarhus Rød Ale
Anmeldelser fra www.goodbeer.dk : Aarhus Bryghus - Rød Ale



Fra byggeriets hjemmeside.
www.aarhusbryghus.dk/



Rød Ale:
- Rød Ale er inspireret af Danmarks ældst kendte fund af øl. Egtved-pigen blev cirka 1370 før Kristi fødsel begravet i en udhulet egestamme. Mellem benene havde hun en birkebarksspand med øl til den sidste rejse. Analyser af resterne af indholdet i spanden har vist, at der var øl i spanden, brygget på hvede, tyttebær og porse.

- Siden har humlen erstattet porsen, som det foretrukne krydderi i øl. Det er dog kun i de seneste 800 år, at vi har anvendt humle som krydderi i øllet. I begyndelsen har man anvendt humle, fordi det virker bakteriedræbende. Det er nok det ældst kendte konserveringsmiddel til levnedsmidler. Man måtte så vænne sig til den bitre smag. Denne bitre smag har vi i dag vænnet os så meget til, at vi ikke kan forestille os øl uden humle.

- Tyttebærrene er også bitre. De har en spændende balance mellem det søde og det bitre.

- Rød Ale er brygget på bygmalt og hvedemalt. I dag er byg absolut den foretrukne kornsort til ølbrygning. Da der er mere protein i hveden end i maltbyggen, giver brugen af hvede et bedre skum på øllet.

- Der er tilsat tyttebærsaft fra Sibirien. Det er længe siden at klimaet i Danmark har været til tyttebær. Det må have været vådere og koldere i Danmark for 3000 år siden.

- Rød Ale er nem at drikke på trods af et højt alkoholindhold på 6 %. Aromaen er meget frugtagtig. Der er en antydning af tyttebær i smagen. Farven kommer fra frugtsaften. Den flotte røde farve er noget usædvanlig for en øl.

- Nyd Rød Ale som en aperitif-øl. Drik den afkølet, lige fra bunden af køleskabet, af glas på stilk.
Tilbage